Fra Mejsevej 17 har vi siden den spæde start haft selvbetjening i alle hverdage og personale til weekenderne. Det er det samme i dag og vi tager hvert år imod familier, der har købt juletræer hos os i flere år. Flere generationer samles og dem vi så som børn, kommer igen, når de selv får børn. Vi ser heldigvis også nye kunder, som vi altid glæder os over at se igen året efter.
Den nærmeste familie og gode venner hjælper hvert år til med salget og selvom vi arbejder, fra der er lyst, til der er mørkt, skal der altid være tid til at snakke og hygge sig, både med hinanden og i sær med kunderne.
I alle adventsweekender og på de sidste hverdage op til juleaften kører vi med traktor og vogn. I vognen kan familien blive kørt i skoven og fælde sit eget træ og når det perfekte juletræ er fældet kører traktoren ned igen.
På ejendommen stråler en 8 meter høj julemand op, til stor glæde for både store og små. Han kan ses fra lang afstand selv i sne og slud.
Ingenting har forandret sig med hjemmesalget på Mejsevej 17 og vi glæder os til at tage imod alle kendte som ukendte kunder.
I den gamle stald, hvor der har været både heste, grise og køer, findes en lille hyggelig julestue. I de gamle hestebokse, hvor navnet fra sidste hest stadig hænger, er der sat borde og bænke. Når du træder ind, finder du Irene Thorslund, som står klar med varme drikke. I de store adventsweekender og ved større arrangementer dækker vi også op i gang og garage
I julestuen kan der også købes dekorationer, gaver til pakkespil, pynt til træet, julepynt med både nisser, engle og hvad der ellers hører til den klassiske jul.
Der er altid en lille gratis slikpose til børn og en pebernød til de sukkertrængende.