Om os

Starten..

I 1990 køber Frits og Irene Thorslund Mejsevej 17. De starter med at renovere gården indvendig, så der er plads til hele familien. Det meste af de 10 hektar jord bliver lejet ud i starten. Frits og Irene planter de første træer og de første år med hjemmesalg, er nedslående og der brændes en del træer af, som ikke bliver solgt.

Frits passer træerne hver dag efter arbejde og i weekenderne for at juletræerne står flot til salg. Hjemmesalget går stille, men stødt frem og omkring år 2010 sælges der ca. 1000 træer i december måned og hjælpen fra familie og venner har været stigende i takt med salget. Eksport af træer til udlandet finder til Mejsevej i samme periode. 

 

frits og Irene

Næste generation

D. 1. juni 2021 køber vi gården, Rolf og Louise, som søn af Frits og Irene. Der er ikke mange af vores trofaste kunder, der har opdaget det, for vi fører stedet videre helt i Thorslund ånd og Irene og Frits er stadig en uundværlig del af stedet. Frits hjælper stadig i træerne hele året, hvor der skal formklippes, sættes fuglepinde på, gødes og rettes til, så vi i december står med de flotte træer, der skal ind i jeres stuer.

Rolf er uddannet landmand og har derfor god kendskab til at drive jord og kan derfor passe træerne i samarbejde med Frits uendelige viden om træer. Både Rolf og Louise har arbejde ved siden af, men tager et par ekstra fridage hen over julen. Trods travlhed og mange timers arbejde, så er tiden med genkendelige kunder og hyggen med familien det hele værd og vi ser altid frem til december måned. 

Online salg

Da vi overtager Mejsevej 17 og dermed også en veletableret juletræsforretning, hvor hjemmesalget er stagneret igennem flere år, har vi ønsket at udvikle salget, mest fordi vi tror på, at vi har nogle flotte træer, som kan skabe glæde i flere hjem til jul. Både til dem der bor længere væk fra os og dem der ikke har mulighed for selv at hente juletræet.

Vi ønsker at give vores kunder et god oplevelse hjemme på gården og vi håber at vi kan bringe det videre, når træet skal leveres direkte af os til din dør